Gå til hovedindhold

Puljer og støttemuligheder

Frederiksberg Kommune støtter gerne frivillige initiativer, foreninger og arrangementer

Indhold

    Frederiksberg Kommune støtter gerne frivillige initiativer, foreninger og arrangementer

    Frederiksberg Kommune har en række støtteordninger og puljer, som støtter frivillige initiativer, foreninger og arrangementer. Du kan læse mere om ordningerne her:

    Frivillige sociale foreninger, organisationer og grupper, der udbyder forebyggende, sundhedsfremmende og aktiverende tilbud til udsatte borgere kan søge om tilskud fra §18 puljen til frivillige sociale aktiviter.

    Der kan søges en gang om året. Ansøgningsfristen er 1. september. Derudover er det muligt at søge løbende om mindre bevillinger. 

    Læs mere om vilkårene for at søge puljen, herunder procedure, målgruppe og hvilke aktiviteter der kan søges til.

    Foreninger og organisationer, der udbyder klub-, aktivitets- og netværksskabende tilbud til ældre frederiksbergborgere kan søge om tilskud fra §79 puljen.

    Der kan søges en gang om året. Ansøgningsfristen er 1. september. Derudover er det muligt at søge løbende om mindre bevillinger. 

    Læs mere om vilkårene for at søge puljen, herunder procedure, målgruppe og hvilke aktiviteter der kan søges til.

    Foreninger, ildsjælde og andre aktører kan søge om tilskud fra Frederiksbergs kultur- og fritidspuljer til nye aktiviter og arrangementer.

    Læs mere om vilkårene her, hvor du også finder ansøgningsskemaer til de forskellige puljer.

    Folkeoplysende foreninger, der er godkendt på Frederiksberg kan søge om tilskud til bl.a. start- og udviklingshjælp og forsøgs- og udviklingsprojekter i folkeoplysningsregi.

    Ansøgningsfristerne er 1. februar, 1. maj, 1. september og 1. november.

    Læs mere om ansøgningskriterier mv. her, hvor du også finder ansøgningsskemaet.

    Folkeoplysende foreninger kan søge om støtte til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Ansøgningsfristen for at søge om tilskud er hvert år den 31. oktober.

    Du finder ansøgningsskemaet her.

    Aktører kan søge om tilskud til musikinitiativer i byens rum generelt,  aktiviteter i de boligssociale områder, til nye aktiviter og organisationsformer og til støtte af mangfoldighed i musiklivet på Frederiksberg i forhold til genrer, målgruper mv.  

    Ansøgningsfristerne er 1. februar, 1. maj, 1. september og 1. november.

    Læs mere om ansøgningskriterier mv. her

    Derudover er der mange andre steder, du kan søge finansiering til dit projekt eller din forening. 

    • NordeaFondens Lokalpulje Det er let at søge - men husk at søge i god tid.
    • Skandia har samlet en oversigt med fonde og legater inden for bl.a. børn- og ungeområdet, det sociale- og humanitære område samt det sygdomsrelaterede område.
    • På tipsmidler.dk finder du en oversigt over rækken af puljer, der finansieres af tipsmidler - for eksempel kultur & idræt, friluftsliv, sociale formål og initiativer rettet mod ungdom.

    På puljeguiden.dk og upfrontnet.dk kan du (mod betaling) få overblik over ansøgningsfrister til de forskellige puljer.