Temamøde om online rekruttering

Temamøde om online rekruttering

Vil I også gerne involvere flere frivillige? Kom til temamøde 16. september 2019.

Stort set alle foreninger, organisationer og institutioner, der arbejder med frivillige, mangler fra tid til anden frivillige. Men hvordan når man bedst fra den erkendelse til rent faktisk at få nye frivillige ind?
Vil du gerne vide mere om dette, så kom til temamøde om online rekruttering mandag den 16. september 2019 kl. 15-17 på Hovedbiblioteket, Falkoner Plads 3.

Frederiksberg kommune ønsker med dette temamøde at give foreninger og institutioner på Frederiksberg inspiration og redskaber til, hvordan man kan rekruttere flere frivillige online (via internettet). Temamødet tager udgangspunkt i den nyeste viden om online rekruttering og frivillighed. Det væsentligste budskab fra Frivilligjob.dk - som er Danmarks største rekrutteringsportal for frivillige - er: Lad være med at kommunikere, at I mangler frivillige. Det kommunikerer alle de andre nemlig også, og det er en fordel at skille sig ud.

På temamødet skal vi beskæftige os med:

  • Hvad I skal kommunikere – og hvor?
  • Hvordan I optimerer jeres rekrutteringsstrategi til online rekruttering
  • Hvilke opgaver og budskaber, tiltrækker bedst de frivillige, I møder online
  • Hvordan I kan bruge jeres frivilligjob.dk-opslag til at nå bredere ud: På Facebook, LinkedIn og andresteder, hvor jeres målgruppe af potentielle frivillige er

Underviser: Dannie Lønne Larsen fra FRISE/Frivilligjob.dk.

Hvor og hvornår: Mandag den 16. september kl. 15.00-17.00 på Hovedbiblioteket, Falkoner Plads 3, 2000 Frederiksberg.

Hvem kan deltage: Frivillige og ansatte i foreninger, organisationer og institutioner på Frederiksberg samt byens borgere.

Tilmelding: Fri entré, men tilmelding er nødvendig.

Vi skal have din tilmelding senest den 10. september 2019. Du kan enten tilmelde dig via https://frederiksberg-kulturfritid.nemtilmeld.dk/15/ eller ved at kontakte frivillighedskoordinator Bibi Agger på telefon 2898 1870 eller på mail til biag01@frederiksberg.dk.

Der vil være mulighed for erfaringsudveksling undervejs i temamødet, hvor der også vil blive serveret te og kaffe.