Frivillig mentor: Jeg hanker op i mig selv

Frivillig mentor: Jeg hanker op i mig selv

Frivilligt arbejde har givet en ekstra dimension i et ellers målrettet musikerliv for 28-årige Daniel Andreasen Bonde. Læs her, hvad han får ud af det, og hvordan det har udviklet ham.

Sidste sommer fik 28-årige Daniel Andreasen Bonde en stor trang til at gøre noget for andre. På det tidspunkt afsluttede han sine studier på Musikkonservatoriet efter flere års fordybelse i musikken.

”Det at studere kan være en meget indadskuende ting. Man bruger rigtig mange timer med sig selv, så da jeg var færdig med studiet, følte jeg, at det var på tide at vende mig ud og gøre noget, der kom andre folk til gode,” siger Daniel Andreasen Bonde, der i dag er trompetist i bandene Ulige Numre og Goodbye Lisichka.

Stødte hurtigt på Opland
Når man kigger sig omkring i lejligheden på 4. sal, afslører ”Miles Davis – the Complete Columbia Album Collection” i bogreolen, trompeten i den grønne sofa og klaveret ved den ene væg, at her bor en ægte musiknørd. Men musikken er langt fra alt i Daniels liv.

”Jeg besluttede mig for at jeg ville være frivillig, så jeg gik i gang med at undersøge, hvilke muligheder der var. Jeg stødte hurtigt på Opland, som var i sin spæde start dengang, og som havde brug for frivillige,” forklarer Daniel.

Opland er en mentorordning og et netværksted for socialt og psykisk sårbare unge i alderen 18-30 år. Det er Ungdommens Røde Kors og Frederiksberg kommune, der står bag Opland. Netværkstedet ligger på H.C. Ørstedsvej, og her kan de unge deltage i madlavning, snakke, spille spil og pool. Der ud over kan de få tilknyttet en mentor, som de ses med hver anden uge.

Man skal have styr på sit liv
For at være mentor i Opland skal man være stabil, man skal have styr på sit liv og kunne være der for de psykisk sårbare.

”Jeg har selv lidt af en depression for år tilbage, så jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvad det vil sige ikke at være psykisk i balance. Det er jeg dog 100 procent i dag, så jeg sendte en ansøgning og blev hyret som frivillig,” fortæller
28-årige Daniel Andreasen Bonde.

Købte to appelsiner i Irma
Daniel og hans mentee Peter på 21 år mødes én gang hver 14. dag.

”Jeg viser Peter, hvordan man begår sig i samfundet. Lærer ham helt basale ting som at gå ud og handle, gå på café og den slags. Han har haft rigtig svært ved at være på steder, hvor der er mange andre mennesker, så det er en udfordring. For eksempel er det en stor overvindelse for ham at gå ind i et supermarked. Han er bange for, hvad folk tænker om ham. Men for nylig var vi for første gang på indkøb sammen. Vi gik ind i Irma og købte to appelsiner og så hurtigt ud igen. Det gik fint, så næste skridt bliver at gøre det igen, men hvor vi skal handle flere ting, så vi skal være længere tid i supermarkedet,” fortæller Daniel Andreasen Bonde.

Stor gevinst
Og der er sket meget, siden Daniel og Peter mødte hinanden for første gang for et halvt år siden:

”Peters sociale skills er mangedoblet. Da jeg mødte ham første gang, turde han ikke se hverken mig eller nogen andre mennesker i øjnene. I dag giver han hånd, når han møder mennesker. Han har lært at se på folk, og han og jeg er blevet rigtig gode venner,” siger han.

Men det er ikke kun Daniels mentee, der lærer noget af det forhold, de to har opbygget gennem et halvt års tid.

”Det har givet mig en fantastisk følelse af at gøre noget for Peter. Jeg guider ham til at få succesoplevelser, som for eksempel da han turde spørge en anden ung, om de skulle mødes på en café,” fortæller Daniel.

Har lært at sætte grænser
Men mentorrollen har også været en personlig udvikling for Daniel.

”Det har været en fed udfordring. Før i tiden var jeg vildt dårlig til at sætte grænser og sige nej til ting, som jeg ikke havde lyst til. Men i min mentorrolle har jeg lært Peter selv at sætte grænser. Lige som jeg har sat grænser over for ham. Den erfaring kan jeg bruge i resten af mit liv, så det er jeg utrolig glad for”.

Daniel har tidligere haft svært ved at være den der stillede sig frem og tog beslutninger – både for sig selv og for andre. Men det er der blevet lavet om på:

”Nu er der pludselig en, der kigger på mig, ser op til mig, lytter til mig, og forventer at jeg viser vejen. Så bliver jeg også nødt til at tage mig sammen. Jeg gør mig umage, jeg hanker op i mig selv, så min mentee kan lære noget af mig,” siger Daniel.

Supervision hver anden måned
Som mentor i Opland holder man jævnligt evalueringer med sin mentee, ligesom man får tilknyttet en psykolog, der hver anden måned laver supervision om mentorrollen. En uvurderlig bonus for Daniel. Og så er der alle de nye venner, han har fået gennem Opland.

”Vi er omkring 20-30 frivillige i Opland, og mange af dem er allerede blevet mine private venner. Det hænger nok sammen med, at vi har det samme menneskesyn. At frivilligt arbejde er en vigtig ressource i samfundet, som vi slet ikke kan være foruden. For det duer ikke at tro, at systemet ordner alting. Det gør det ikke, så vi mennesker er nødt til at være der for hinanden,” siger Daniel Andreasen Bonde.

Peter er et opdigtet navn til den unge mentee, som ønsker at være anonym. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.