Bidt af teater

Bidt af teater

Torben er frivillig på Frederiksberg Amatørteater (Foto: Kasper Nybo)

På sin vis kan man sige, at Torben er et resultat af amatørteater. Hans mor og far mødte hinanden i amatørteateret og sammen med dem, er han vokset op blandt spotlys, kostumer og rekvisitter. I dag er han frivillig instruktør og skuespiller på Frederiksberg Amatørteater, som er et af Danmarks største. Teateret drives alene af frivillige ildsjæle, der som Torben, ligger stort engagement i stedet. Her mødes børn, unge og voksne om glæden ved teater, musik, kreativitet og samvær.

- Det er sjældent, at jeg tænker, i dag gider jeg ikke afsted. Det sker ikke, for jeg brænder virkelig for det her - både at instruere børn og voksne. Jeg kan lide at være blandt en masse mennesker, og jeg kan lide at optræde. Der sker noget helt andet, når man arbejder frivilligt fremfor at sidde hjemme og se fjernsyn. Man kommer ud blandt mennesker, der hygger sig. Og når man først er bidt af teater, så bliver man ved til, man ligger i graven.

Se og hør Torben fortælle i denne lille video