NYT - frivillige til events

Vil du være frivillig til events på Frederiksberg?
Har du nogle timer eller en dag til rådighed en gang i mellem og vil du gerne engagere dig frivilligt i de events og begivenheder, der finder sted på Frederiksberg?

Så har du nu mulighed for at tilmelde dig en mailingliste, så du får besked pr. mail , når der er events nær dig, der mangler frivillige kræfter.

Du tilmelder dig via linket her: http://frivillighed.frederiksberg.dk/jobbank/tilmeld-dig-som-eventfrivillig 

Det er uforpligtende at tilmelde sig mailinglisten – og du kan tage stilling fra event til event, om du har tid og lyst til at engagere dig som frivillig.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Frederiksberg Frivillighedskoordinator Bibi Agger på telefon: 28 98 18 70 eller biag01@frederiksberg.dk 

Muligheden for at tilmelde sig som eventfrivillig på Frederiksberg drives i samarbejde med frivilligjob.dk. Når du modtager mails, sendes de derfor fra frivilligjob.dk. Det er også hos frivilligjob.dk, du kan framelde dig maling listen (det fremgår af de mails, du modtager, hvordan du enkelt framelder dig)

Søger I frivillige til jeres næste event eller arrangement?
I samarbejde med frivilligjob.dk sætter Frederiksberg Kommune nu fokus på at rekruttere frivillige til arrangementer, events og større begivenheder på Frederiksberg.

Så søger I som forening eller kommunal institution nye frivillige til et stævne, festival eller andre events, kan I nu annoncere efter events-frivillige på Frederiksberg Frivillighedsportal. Dette gælder også for Frederiksbergs kommunale institutioner, da Frederiksberg Kommune har tegnet abonnement hos Frivilligjob.dk

Gå til frivilligjob.dk for at oprettet eventjobbet. Læs evt. vejledningen her.

Via en mailingliste sendes jeres opslag til interesserede borgere i Frederiksberg kommune, som herefter vil kunne rette henvendelse til jer. I kontakter selv de interesserede for at bekræfte deres tilmelding, aftale praktiske forhold eller efterspørge børneattest, hvis der er behov for det.

Har I spørgsmål til, hvordan I opretter eventjobs-opslag eller modtager ansøgninger, hjælper frivilligjob.dk jer gerne. For kontaktoplysninger: https://frivilligjob.dk/kontakt-os.html

Du er også velkommen til at kontakte Frederiksberg Frivillighedskoordinator Bibi Agger på biag01@frederiksberg.dk eller telefon 2898 1870.