Forsikringsforhold

Forsikring i forbindelse med frivilligt arbejde eller en frivillig indsats
Når du er frivillig i Frederiksberg Kommune eller yder en frivillig indsats for kommunen, er du dækket på samme måde som kommunens ansatte i forbindelse med arbejdsskader og skadegørende handlinger. Det betyder, at du – hvis betingelserne herfor er opfyldt – vil være berettiget til at få erstatning for f.eks. tand- eller brilleskader ved arbejdsskader, der måtte ske i forbindelse med det frivillige arbejde eller indsats.

På samme måde vil Frederiksberg Kommune som udgangspunkt og efter omstændighederne dække skaden, hvis du som frivillig eller i forbindelse med, at du yder en frivillig indsats, skulle blive erstatningsansvarlig for skader på andre personer eller på ting.  Vi anbefaler dog, at du også selv tegner en ulykkes- og ansvarsforsikring for ikke at komme i en situation, hvor du ikke er dækket.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til dette eller ønsker yderligere oplysninger, skal du spørge din kontaktperson, der kan rette henvendelse til HR-afdelingen.”